Alfriede Schmidt (1836-1905) nedstammede fra en gammel Odenseslægt og havde bortset fra en kort periode i sin ungdom boet i byen hele sit liv. Hun var ganske velstående og brugte en stor del af den velstand, hun vel først og fremmest havde arvet, på velgørenhed. Således arrangerede hun fra 1882 hvert år juletræsfest for 300 skolebørn fra den ubetalende borgerskole. Der var således primært tale om børn af mindre velstående forældre, og omkring år 1900 var det netop fattiges børn, der blev indbudt til juletræsfesten, der nu var henlagt til rådhusets festsal.

Alfriede Schmidt var medlem af Dansk Kvindesamfund, og hendes hjerte bankede i særlig grad for de vanskeligt stillede, og i det lys må vi også se hendes arbejde for Odense Værnehjem – en aktivitet, der blev taget op efter københavnsk forbillede.  Det fik en svær start i Odense, men så blev Alfriede Schmidt knyttet til arbejdet, og hun arbejdede som forstanderinde på hjemmet fra 1890 og til sin død. Først havde man til huse i nogle loftskamre i Thorsgade og flyttede derpå til Kongensgade, og i 1899 købte Foreningen i Odense til værn for enligt stillede kvinder – med pekuniær støtte fra Alfriede Schmidt – et tidligere missionshotel på Klostervej og indrettede det som værnehjem.

I 1896 var der velgørenhedsforestilling på Odense Sommerteater (det nuværende Teaterhuset ved Filosofgangen), og en af de sange, der her blev sunget, var den senere så kendte landeplage, Sejle op ad åen, der var præsenteret første gang i teatret den foregående sommer. Forestillingen til fordel for værnehjemmet vakte en vis utilfredshed hos pressen, som fandt den for fræk og nogle af de optrædendes påklædning for udfordrende. Det havde man trods alt ikke ventet ved en forestilling til glæde for et værnehjem!

Ved sin død ejede Alfriede Schmidt hele tre ejendomme i Vestergade – nr. 75, hvor hun selv boede, nr. 15 (Seyergården) og nr. 11 (Bryggergården).