I disse dage fejres 100 året for kvindernes valgret til Rigsdagen, og blandt de odenseanske pionerer i kvindekampen var lærerinde Frida Schmidt.

Hun blev født 1849 som nummer fire ud af ti søskende i Middelfart, hvor faderen var by- og herredsfuldmægtig. Hun havde gode evner og fik efter konfirmationen arbejde på faderens kontor, hvor hun f.eks. oplevede at blive tiltalt ”Hr. Frøken” og på grund af sit køn ikke at kunne bevidne dokumenter. Ligesom sine søstre fik hun imidlertid uddannelse, idet hun fra 1867 læste til privatlærerinde på frk. N. Zahles Skole i København. En kort tid var hun huslærer i Jylland, men overtog 1873 en pigeskole i Middelfart. Da familien flyttede til Odense i 1880, fortsatte hun med at undervise, først på Odense Friskole i Bjergegade og siden på en handelsskole, som hun drev i Skt. Knuds Gade 24 sammen med søsteren Eugenie. Bygningen havde hun købt allerede 1887, og Frida boede her indtil sin død i 1934.

Frida Schmidt var med til at grundlægge både kvindevalgretsforeningen (1889) og kvindesamfundet (1890) i Odense og var tidligt fortaler for, at man skulle have stemmeret til kvinder på programmet i kvindesamfundet – selv om det var omstridt. Men Frida stod fast – og måtte lide den tort, at hun slet ikke fik lov at tale, da hun ved et valgmøde forud for valget i 1890 ville spørge de odenseanske kandidater om deres holdning til kvinders kommunale stemmeret. Borgmester Koch sagde nej – det indbragte ham senere en næse.

Ved det næste valg et par år senere forsøgte hun sig igen og fortæller selv, at det ”blev mudder, da jeg begyndte at tale. Folk ville tale med. Men så sagde jeg: Nu er det mig, der har ordet, vil De behage at tie stille, og det hjalp. Der blev musestille”. Københavns senere overborgmester, socialdemokraten Jens Jensen, viste sig at være tilhænger af kvinders valgret til kommunevalg, mens Højres kandidat, den lokale guldsmed Emil Christiansen, klart afviste tanken. ”Jeg er enkemand”, sagde guldsmeden, ”skulle jeg få en kone igen, der gik til valg, det var jo forfærdeligt at tænke sig”!

Frida Schmidt var også i front i den lokale kamp mod den offentlige prostitution, og der blev stor opstandelse, da hun på et offentligt møde i 1894 med rene ord udtalte, at Odense Byråd var ”horevært”, så længe det tillod den offentligt kontrollerede prostitution.

Dansk Kvindesamfund på landsplan var i begyndelsen splittet på spørgsmålet om kvinders stemmeret, men på kvindesamfundets første delegeretmøde i 1893 rejste Frida spørgsmålet om de enkelte kredses ret til at optage politisk valgret og valgbarhed på programmet. Hun huskede senere, hvordan politikeren og kvinderetsforkæmperen Svend Høgsbro udbrød: ”Ja, det er meget godt, men der er så meget, der skal overvindes først”. Kredsene blev dog hurtigt fristillet. Omkring 1906 fik man valgret på programmet, og i 1915 fik kvinderne så retten til at stemme og blive valgt til Rigsdagen.