De fleste småbørn blev passet hjemme til langt op i 1900-tallet. Kernefamilien, hvor gifte kvinder gik hjemme, var idealet. Først efter 1945 blev familiemønstret ændret, da de gifte kvinder også i større tal kom ud på arbejdsmarkedet.

Den hjemmegående husmor passede børnene og sørgede for, at de fik en ordentlig opdragelse. Barnepiger, stuepiger og ammer havde tidligere taget sig af børnepasningen hos de få, som havde råd, men de private tjenestefolk forsvandt efterhånden fra børnenes verden. Det blev alene mødrene, der tog sig af børnenes behov, herunder også opdragelse og fysisk kontakt. Moderskabet blev ikke overladt til andre!

En del arbejderkvinder lavede hjemmearbejde, hvor børnene deltog. I nogle familier måtte kvinden allerede omkring år 1900 tidligt om morgenen forlade hjemmet for at gå på arbejde på fabrikken. Det blev så de større søskende, der kiggede efter de mindre. Det var ikke ualmindeligt, at de måtte lege i gården eller på gaden. På privat initiativ blev der oprettet enkelte asyler, hvor børnene blev passet.