Kvindestemmer

Det var først med grundloven af 1915, at Danmark blev et rigtigt demokrati. Inden da havde det ene køn og dermed halvdelen af befolkningen været udelukket fra at kunne stemme. Med grundlovsændringen fik mænd og kvinder de samme politiske rettigheder, og det var således ikke kun et stort fremskridt for kvinderne, men også for det danske demokrati som helhed. Det bør markeres!

Kvindesagen startede for alvor i slutningen af 1800-tallet, og dens støtter har især kæmpet mod de grundlæggende forestillinger om kvindens natur, der har defineret kvindernes plads i samfundet gennem historien, som f.eks. ideen om kvinden som underordnet manden, der var husstandens økonomiske skaffedyr og politiske repræsentant. Når kvinderne har brugt deres stemmeret og ytringsfrihed, har de insisteret på at blive set som ligeværdige og demokratiske medborgere.

Siden da er der sket meget – men for mange er kampen stadig ikke ovre. Kvinder og ligestilling er nemlig ikke kun historie, men også aktuel politik. For kvinder sidder stadig ikke i de tunge politiske udvalg om økonomi og finansiering i samme omfang som mændene, og kvinder, der gør karriere i politik og erhvervslivet, skal i langt højere grad end mænd forholde sig til familiære og feminine spørgsmål fra medierne, som fx tøjvalg, deres børn og rolle som moder. Det viser med al tydelighed, at det her 100 år efter grundlovsændringen i 1915 stadig er relevant at kigge tilbage på kvindernes historie og kampen for kønnenes ligestilling.

Historiens Hus markerer derfor sammen med Odense Bys Museer 100-årsdagen for kvindernes stemmeret med en række arrangementer om kvindernes historie set fra Odense. På denne hjemmeside kan du læse mere om Odenses kvindehistorie, se interviews med byens kvindelige byrådspolitikere, følge vores instagramkonkurrence og orientere dig om vores mange arrangementer.