Hanne Bringgård

Odense Tekniske Skole var i begyndelsen en ren og skær drengeskole. Kvinder og håndværksuddannelse svingede ikke rigtig sammen i et samfund, hvor kvindernes rolle var i hjemmet og hos børnene. Lidt efter lidt kom pigerne med. I 1880’erne kunne borgerskabets piger lære lidt frihåndstegninger på Odenses Tekniske Skole – den slags kunne ikke støde noget over manchetterne, det var vel nærmest at regne som andet håndarbejde.

Det var mere udfordrende, da en af Odenses fabrikanter i 1909 sendte sin datter til undervisningen på skolens maskinteknikum. Men det var undtagelsen, der bekræftede reglen om, at pigerne ikke var en del af skolens dagligdag. Det var derfor et stort skridt, da skolen i 1930’erne fik en afdeling for kvindelige frisører. Kvinderne var også på vej ind i andre fag. Der kom f.eks. dameskrædderinder og modelsyersker på skolen.

I begyndelsen af 1960’erne satte skolen en ny teknisk assistentuddannelse på skinner, og den viste sig – lidt overrasksende for ledelsen – at blive et trækplaster for især piger. Af de 40 tekniske assistenter og driftsassistenter, som i maj 1964 blev færdige på Odense Tekniske Skole, var ikke en eneste ung mand. Det affødte følgende kommentar i Fyns Tidende: ”Det vil nok forbavse en hel del at erfare, at én udpræget teknisk uddannelse foretrækkes af piger. Det er ikke desto mindre tilfældet med uddannelsen til teknisk assistent […] den forholdsvis korte (to-årige) uddannelse forekommer den unge mand utilstrækkelig. Han vil foretrække at gå i lære – og eventuelt senere læse til ingeniør – hvis han er teknisk interesseret […]. For matematik-interesserede piger er arbejdet som teknisk assistent et ønskejob, som er opnåeligt, fordi uddannelsen er kortvarig og ikke kræver forudgående læretid”.

 I de glade 1960’ere og oliekrisens 1970’ere tog en debatten om ligestilling mellem kønnene fart. Også inden for uddannelsesverden blev der diskuteret kønsroller på livet løs. Det handlede om ligestilling og ligeløn, og rødstrømperne smed bh’en, de højhælede sko og mascaraen – symbolerne på et mandsdomineret kvindesyn.

Pigerne begyndte også at trænge ind i de traditionelle drengefag. I juni 1969 bragte Fyens Stiftstidende en historie om Hanne Bringgård fra Rønninge, der var den første kvinde, som tog el-installatørprøven fra Odense Tekniske Skole. Hun var oppe i neonanlæg. Til avisen forklarede hun, at selv om hun bestod, var hun ikke helt rolig, før gemalen, Søren Bringgård. Der var oppe umiddelbart efter, også var færdig.

Den kvindelige el-installatør var dog en enlig svale. Opdelingen i traditionsbestemte kvinde- og mandefag var stadig meget udpræget i 1980’erne. Drengene samlede sig inden for jern- og metal- samt byggefagene, mens pigerne koncentrerede sig om levnedsmiddel- og servicefagene. På forskellig vis forsøgte Odense Tekniske Skole at få flere piger ind i de fag, der normalt blev betegnet som mandefag. Der blev lavet storstilede kampagner, som skulle nedbryde fordomme og traditionelle barrierer over for piger i f.eks. jernindustrien. De mange initiativer førte til flere piger i mandefagene, men de var fortsat undtagelsen, der bekræftede reglen. Det er svært at nedbryde ældgamle normer. Og hvor langt er vi kommet i dag?