Margrethe Skovgaard

I Odense Domkirke findes et farvestrålende gravminde, som er værd at bemærke, når man besøger kirken. Det er fra 1600-tallet og omhandler adelsfrøkenen Margrethe Skovgaard. Det findes umiddelbart til venstre for alteret og Claus Bergs altertavle.I Odense Domkirke findes et farvestrålende gravminde, som er værd at bemærke, når man besøger kirken. Det er fra 1600-tallet og omhandler adelsfrøkenen Margrethe Skovgaard. Det findes umiddelbart til venstre for alteret og Claus Bergs altertavle.

Margrethe Skovgaard til Sanderumgård døde 1615, men allerede 14 år tidligere havde hun købt sit eget gravsted i domkirken, og hendes gravmæle blev udført flere år før hendes død – hvilket ikke var usædvanligt i datiden. Det er derimod usikkert, om det også blev sat op i kirken før hendes død. Teksten på stenen lyder: ”Her ligger begravet ærlig og velbyrdig jomfru Margrethe Skovgaard til Sanderumgård, som døde den 7. august 1615. Gud give hende det evige liv”.

Sanderumgård er en gammel hovedgård i Davinde Sogn, og den var en overgang ejet af kronen, men kom i 1580 på adelsslægten Skovgaards hænder. I 1582 var det søstrene Karen og Margrethe Skovgaard, der ejede den. Året efter købte Margrethe søsteren ud, og hun var eneejer frem til sin død. Hun lod en ny hovedbygning opføre, men den er for længst borte.

Margrethe Skovgaards farvefunklende ligsten viser den fynske frøken i helfigur. Hun har korslagte arme og er afbildet i en meget prangende klædning, der er farvelagt som guld- og sølvbroderet brokade, og hun er omgivet af otte anevåben på hver side. Christian IV befalede den prægtige klædedragt overmalet, da han forsøgte at begrænse adelens utilbørlige ødselhed igennem de såkaldte luksusforordninger.

I den folkelige sagntradition blev den sorte maling imidlertid fortolket ganske anderledes. Her var der tale om en mere saftig historie, hvor overmalingen blev set som kongens straf for, at jomfruen ikke ville låne kongen penge. Og så levede hun ifølge sagnet et usømmeligt liv. ”Hun skal på én nat have danset 12 riddere ihjel”, fortæller H.C. Andersen i romanen O.T. og fortsætter: ”Den 13., som hun bød op, overskar hendes bælte i dansen, og så sank hun død til jorden”. Fortællingen minder meget om et sagn fra Koldinghus, hvor en kongedatter også blev tvunget til at danse, til hun dejsede om.

Andre sagn vil vide, at Margrethe Skovgaard var kongens elskerinde, men at hun var ham utro, og det gik jo ikke! Derfor blev hun dømt til at danse syv riddere trætte på Odense Slot. Og derfor var det af ren og skær græmmelse, at ligstenen blev oversværtet. En helt tredje historie siger, at der i sømmen på hendes klædedragt på ligstenen var indsat tre ædelsten, men de blev i forbindelse med kirkens reparation i 1700-tallet stjålet af arbejdsfolkene.

Det er svært at vide, hvad der er løgn, og hvad der er sandt. I hvert fald var jomfru Skovgaards dragt stadig i 1800-tallet overmalet med sort, men lidt efter lidt genvandt ligstenen sin fordums pragt. Guldpræget kom til dels tilbage igen i 1875, men først i 1905 fik selve dragten sin oprindelige bemaling igen.