Kvinder og børn

Kvinder og børn

Frem til slutningen af 1800-tallet blev der ikke gjort forsøg på børnebegrænsning. Man fik de børn, der kom. Det betød et markant højere fødselstal end i dag. I 1900-tallet kom der bedre præventionsmidler, der gjorde det muligt at familieplanlægge. Det betød allerede i mellemkrigstiden et stort fald i fødselstallet. I 1960’erne kom kvinder i stort tal ud på arbejdsmarkedet, og i 1966 kom p-pillen til Danmark. Børn var nu noget, man planlagde. Nedenstående figur viser udviklingen udtrykt gennem stikprøvekontroller for enkelte udvalgte år. I år 1850 var der 3.331 kvinder mellem 15 og 44 år. Samme år blev der født 461 børn. Det gav 138 fødsler pr. 1.000 kvinder i år 1850. I år 1890 blev der født forholdsmæssigt flere børn, og så falder udviklingen ellers voldsomt. I år 1921 er vi nede på 87 fødsler pr. 1.000 kvinder, og i 2014 er tallet 54.

Klik på billedet for at se en større version af grafikken.

billede 3

I sidste halvdel af 1800-tallet var der stor spredning i, hvornår kvinder fik deres første barn. I nedenstående graf kan man se, at der var meget få teenagemødre. Langt de fleste kvinder fik deres første børn i 20’erne, men det er også værd at bemærke, at 1/3 af mødrene fødte deres første barn, efter de havde rundet det 30. år.

Klik på billedet for at se en større version af grafikken.

Billede 4

 

I sidste halvdel af 1800-tallet var der ikke rigtig nogen muligheder for familieplanlægning. Derfor blev børnene så at sige født i naturlig rækkefølge. Med normale ammevaner var der ca. 2½ år mellem hvert barn.  Det betød, at hvis en kvinde blev gift, når hun var i begyndelsen af tyverne, ville hun typisk få syv børn inden overgangsalderen. De blå søjler viser, hvor mange børn en kvinde gennemsnitligt fik gennem hele sit liv. Hvis hun var førstegangsfødende i alderen mellem 14-19, så ville hun typisk få otte børn, inden hun kom i overgangsalderen. Var hun førstegangsfødende i alderen mellem 20-24, så var tallet 7 og så fremdeles.

Den orange linje viser spædbørnsdødeligheden. Den var høj i sidste halvdel af 1800-tallet. Af børn født mellem 1860-1900 døde ca. 25% inden 1901. Årsagerne til børnedødeligheden var mange, men den væsentligste var den manglende fødselshjælp, som ofte resulterede i komplikationer, der kunne ende i dødelig udgang for både barn og mor.

Klik på billedet for at se en større version af grafikken.

billede 5

 

Født uden for ægteskab

I 1800-tallet var det et stort tabu at få børn uden for ægteskabet. Skete det alligevel, var løsningen enten at få en abort – med den fare det indebar – eller skynde sig at blive gift. Som det kan ses af grafen faldt andelen af uægte børn i perioden. Det er der to forklaringer på. For det første var der simpelthen flere og flere, der valgte at blive gift, og de giftede sig endog i en yngre alder end tidligere. For det andet blev det fra 1890’erne nemmere at familieplanlægge, altså kontrollere hvornår og hvor mange børn, man ønskede at få. Det blev nemlig muligt at få ”franske artikler”, altså kondomer.

Klik på billedet for at se en større version af grafikken.

billede 6