På med huen – også for kvinder

De nyudsprungne studenter med deres huer ses overalt i gadebilledet. I dag har begge køn lige adgang til gymnasiet, men der var engang, hvor uddannelse kun var for mænd. Det var dem, der havde adgang til uddannelsesstederne. Kvinderne fik derimod deres uddannelse i hjemmet, og de lærte først og fremmest husholdningens kunst. Kun blandt samfundets øverste lag modtog pigerne boglig undervisning. For mange var undervisningen begrænset til at lære at læse, mens skrivning og regning var for drenge.

Sidst i 1800-tallet var Odense Katedralskole endnu den eneste skole på Fyn, der udklækkede studenter. Den var en ren drengeskole, men i 1897 tog tre piger eksamen som privatister ved katedralskolen. Enkelte andre fulgte i deres fodspor, men de fik ikke deres undervisning på skolen, og rektor Frode Giersing var indædt modstander af studiner. De hørte simpelt hen ikke til i den lærde skole – mente han.

I 1903 kom en reform, der tog livet af den gamle latinskole og indførte gymnasieskolen, hvor der i princippet også var plads til pigerne. Rektor Giersing ville bare ikke åbne dørene for dem. Det ville forstyrre skolens gode indretning, argumenterede han. Det var meget bedre at vente og se. Og rektor slap med skrækken, da Frøken Wintelers Pigeskole på Klostervej i 1908 fik lov at oprette et gymnasium, der allerede tre år senere sendte de første nysproglige studenter ud i verden. Gymnasiet hos frøken Winteler havde i begyndelsen kun få studerende, men da skolen fik flere linjer, gik det rask fremad, og i 1920 overgik skolen til staten, nu under navnet Skt. Knuds Gymnasium. Frem til 1940 var det dog en ren pigeskole.

Da rektor Giersing døde i 1918, blev skolen åbnet for piger, og det var en mindre revolution, da en lille flok piger trådte ind i de ”hellige haller” og begyndte i 1. mellemskoleklasse. Skolen fik samme år også sin første lærerinde, Helga Greve, og i 1925 tog de første piger studentereksamen fra skolen. Deriblandt var Eva Lund, der senere blev en kendt læge i Odense.

Alt var nu ikke fryd og gammen. Der måtte f.eks. indrettes pigetoilet, og pigerne fik heller ikke idræt samtidig med drengene. Skolen havde nemlig kun én gymnastiksal. I stedet måtte pigerne troppe op tre gange om ugen efter den almindelige skoletid for at få lidt gymnastikundervisning. Eva Lund fortalte senere om, hvordan hun endnu kunne mindes gispet fra de forsamlede drenge, da hun trådte ind i klassen: En pige – matematiker! Og da man i 2.g var nået til kapitlet om forplantning i biologi, fik den unge Eva under mange krumspring at vide, at hun kunne holde fri i de timer. Rektor måtte selv overbringe beskeden, for det var godt en snes år efter dronning Victorias død endnu for stærk kost for den lærer, der havde klassen.

Udviklingen er siden gået stærkt, og i dag er der langt flere piger end drenge på de odenseanske gymnasier.